Gamle film er ofte undervurderet og modsat mange nye film er de helt fri for special effects, vilde action stunts og andre kunstige filmiske virkemidler, da man bare ikke havde udstyret til at lave film af den kaliber i gamle dage. I denne artikel kan de finde nogle af de bedste gamle danske film.
Far til fire filmene
Far til fire er nogle af de absolut bedste gamle danske film og netop af den grund er det også en børnefilmserie der er blevet lavet nyere film af som du kan se på fartilfirefilmen.dk hvor der er en oversigt over alle 5 generationer af far til fire film.
Hver generation af far til fire filmene består af et mere el. mindre helt nyt hold skuespillere og strækker sig fra den første film i 1953 til den seneste far til fire film i 2020.
Olsen-Banden filmene
Olsen-Banden er en mere ikonisk gammel filmserie, som dog er nyere end far til fire filmene. De tre umage forbryder kollegaer forsøger i hver film at begå et nyt stort kup ledet af Egon Olsen og hans mange gode planer hvor der skal bruges diverse dimsedutter.
Der er i alt lavet 14 gamle Olsen-Banden film med Ove Sprogø, Morten Grunwald og Poul Bundgaard. Har du ikke set Olsen-Banden, så er du heldig, har du set filmene så kan de sagtens ses igen og igen.
Morten Korch film
Morten Korch filmene er over i den mere voksne romantiske afdeling og med masser af drama. Særligt kendt er trilogien om Næsbygaard der er en god gammel dansk filmserie for hele familien om et stort arvedrama.
Fælles for de mange Morten Korch film der er lavet i 50’erne og 60’erne er at de har Ib Mossin og Poul Reichardt i nogle af de bærende roller. To af de mest kendte skuespillere på denne tid. Filmen er baseret på bøger af Morten Korch som du den dag i dag også kan læse som e-bøger el. finde i en af de mange populære lydbøger apps.
Dirch Passer film
Dirch Passer er en af de mest kendte og folkekære skuespillere og han har medvirket i utallige gamle danske film, men er nok ligeså kendt for hans medvirken i teater og ikke mindst Cirkusrevyen.
Dirch Passer har medvirket i mere end 25 gamle danske film op igennem 60’erne og 70’erne. Hans mest kendte film er nok Baronessen fra Benzintanken, Charles Tante og Soldaterkammerater. Du kan også se et portræt af hans liv i den nyere film Dirch med Nikolaj Lie Kaas i rollen som Dirch Passer.
Min søsters børn filmene
For at runde listen godt af, slutter vi med endnu en populær familiefilm serie, nemlig med Min Søster Børn. Igen en børne- og familiefilm der er lavet i nyere udgaver grundet den store popularitet de gamle film havde.
Det er fortællingen om en onkel der skal passe sin søsters børn og det skaber altid store udfordringer for ham, ikke mindst fordi børnene køre ham rundt i manegen.
Det er efter min mening nogle af de bedste gamle danske film.