Har du lyst til at komme ud at rejse noget mere, og må det gerne være så billigt som muligt, er der her et par bud på destinationer, du kan komme billigt til med en billet hos Ryanair.
Læs også om typisk mad på Sri Lanka her.
London
Det første sted du kan vælge at besøge er naturligvis London. Her er der mange afgange til dagligt, og kan det ikke lade sig gøre for dig at komme afsted med Ryanair, kan du fx også overveje at flyve med Easyjet fra Danmark til London, der ofte er næsten lige så billige som Ryanair.
Du skal dog være opmærksom på, at du som regel flyver til Luton eller Stansted, hvis du flyver med de billige flyselskaber. Det er ofte kun de dyrere flyselskaber, der flyver dig til Gatwick eller Heathrow. Men det er intet problem at komme fra fx Luton eller Stansted til det centrale London.
Budapest
En anden by du også kan vælge at flyve til, og hvor der næsten hver dag også er billige afgange fra Danmark med Ryanair, er Budapest. Hovedstaden i Ungarn er ofte en overset perle, og der er rigtig mange spændende oplevelser at finde i netop denne storby.
Du kan nemt komme til at bo centralt i byen, og der er en lang række luksuriøse hoteller i byen, som er klar til at byde dig velkommen til et dejligt ophold i byen. Og skal du dertil, må du ikke glemme også at dykke ned i byens og landets historie.
Malaga
Er du til sol og sommer, kan du også nemt finde billige flybilletter til Malaga, hvis du vælger at flyve med Ryanair. Her kan du nemt finde billetter tur-retur for under 500 kroner, især uden for højsæsonen.
Så vil du gerne en tur ned på Solkysten, og har du bare lyst til en daseferie, er det jo oplagt at hoppe på et fly, der peger snuden mod den spanske kyst. Fra Malaga er der nem transport til mange af de andre byer på Solkysten som fx Fuengirola, Torremolinos eller Benalmadena.