Efteråret er over os, og det er tid til hygge og afslapning indenfor. Hvad er da bedre end at sætte en god film på og samle familien i sofaen, evt. med kaffe og hjemmebagt kage. Selv om man ikke decideret foretager sig noget, har man alligevel oplevelsen af at se filmen sammen, og man hygger sig sammen.
Når hele familien er samlet, skal hunden naturligvis også være med, for hunde kan også lide at se film. Skulle den synes, det er en kedelig film, tager den sig bare en lur eller gnaver på sit kødben. Men hvilken type kødben må du give din hund? Det kan du finde meget information om rundt omkring på nettet eller hos din lokale dyrehandler, for store hunde må få andre kødben end små hunde, og således er der altså forskel, og det er ikke uvæsentligt at få købt det rigtige ben til sin hund.
Vælg en af de gode danske film
Hvilken film skal man så vælge? Der findes utroligt mange gode danske film. Olsen Banden går man aldrig galt i byen med, og disse film kan hele familien samles om. De kendte og elskede film om Egon, Benny og Kjeld samt de andre figurer som Yvonne, Børge, kriminalassistent Jensen og ikke mindst Bøffen er efterhånden blevet en slags kulturarv, og med disse film er man sikker på en god oplevelse. Der findes hele 14 film i serien om de tre umage venner og deres forsøg på at udføre det perfekte kup, og filmene kan ses uafhængigt af hinanden.
Er man ikke til den slags, kan man i stedet kaste sig over en film som f.eks. Baronessen fra benzintanken, som også kan ses af hele familien, selv den dag i dag efter mere end 50 år på bagen. I filmen optræder nogle af den tids mest populære skuespillere, nemlig Ghita Nørby, Ove Sprogø og Dirch Passer.